Vælkominrøða til Örjan Wallin á Faroe Islands Minority Film Festival
Om lidt vil Örjan Wallin fra Insamlingstiftelsen mot trafficking gøre os klogere på disse spørgsmål. Han vil redegøre for begrebet moderne slaveri ud fra et nordisk udgangspunkt, og det bliver meget interessant at høre hvad Örjan har erfaret de seneste 20 år, hvor han har arbejdet med trafficking i en nordisk kontekst.
Og ifølje Örjan var opfattelsen mange steder i Sverige for 20 år siden den, at moderne slaveri ikke var en del af det svendske samfund. Og det var ikke før man ansatte folk med den specifikke opgave at undersøge dette samfundsproblem, at man rent faktisk fik øje på det.
Altså man så ikke det, som man ikke ledte efter. Og det giver jo rigtig god mening.
Moderne slaveri er nok et af de samfundsproblemer, som er sværest at få øje på. Det er gemt væk. Og når man ikke engang forsøger at spore det, så er det meget logisk, at man konkluderer, at det ikke er et fænomen, som vi “har her hos os”.
Det var også konklusionen i en af rapporterne, som færøske myndigheder indleveret til FN for nogle år siden:
“Because of the limited population (around 48,000 residents) and because the community is so small, it is believed that it would be difficult to engage in the trafficking of women or prostitution without the authorities becoming aware.”
Altså fordi vores samfund er så lille, så vil det være svært at engagere sig i f.eks. trafficking ella moderne slavery. Jeg siger ikke, at konklusionen er forkert, men jeg synes, at begrundelsen i denne evaluering var meget tynd.
OFFICIELT HAR VI IKKE MODERNE SLAVERI PÅ FÆRØERNE.
Men det er påkrævede at vi foretager os mere end kun at konkludere, at det ville være svært at involvere sig i disse foretagender, fordi vi er et lille land.
Derfor er det meget godt, at Minority Film Festival i år sætter fokus på emnet. Tak for det. Mange tak for at I tager kampen om lige rettigheder personlig.
Amnestyinteresserer sig for emnet fordi, beskyttelsen mod trældom og slaveri er en grundlæggende menneskeret. Dette fremgår af alle konventioner vedrørende borgerlige og politiske rettigheder. Forbuddet mod slaveri er nævnt både i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. Forbuddet mod slaveri findes også i FN’s Kvindekonvention og FN’s Børnekonvention. Alt international aftaler, som vi som land forsøger at efterfølge.
Og selvom Amnesty efterlyser mere fokus på emnet, så er det heldigvis sådan, at færøske myndigheder har gjort noget. Bl.a. er straffeloven opdateret, hvor strafferammen for menneskehandel i 2018 blev hævet fra 8 år til fængsel i 10 år, og med denne ændring lever den færøske lov op til EU – direktivet omkring forebyggelse af menneskehandel og hjælp til ofrene. Derudover er definitionen af menneskehandel er også udvidet.
Det er dog ikke noget som tyder på, at myndighederne har tænkt sig at gøre noget konkret for at undersøge nærmere eller foretage sig noget konkret for at forebygge eller hjælpe mulige ofre for menneskehandel på Færøerne. Dette vil vi dog undersøge nærmere og arbejde for.
DET STORE SPØRGSMÅL ER JO: KAN VI EVENTUELT LÆRE NOGET?
Vi må stille spørgsmålene: Er dette et begrundet valg? – eller skyldes dette manglende fokus på emnet? Dette er fortsåt åbne spørgsmål for os, og derfor er det meget interessant nu at høre meget om arbejdet hos Örjan, som de seneste 20 år har arbejdet moderne slaveri i den nordisk kontekst.
Hvad har I fundet frem til. Hvordan forholder de skandinaviske lande sig til dette internationale problem. Og hvad kan vi alle sammen gøre?
Mange tak for at du er her: Örjan Wallin frá IMT – Insamlingstiftelsen mot trafficking.
/Katrin, Amnesty International Føroyar, 12. oktober 2019